Jørgen Leth bryder denne gang grænser mellem fiktion og virkelig. Drama, iscenesættelse og det naturlige. Filmen viser en række personer fra europæisk kultur versus indbyggere i Melanesien. Kærligheden illustreres på flere forskellige måder i de to kulturer. Den europæiske virkelighed er meget tydeligt iscenesat, mens filmholdet træder frem i de Melanesiske scener for at vise at disse ligeledes er iscenesat. Tilbageblikkene på de tidligere antropologiske film, ved at indspille dem igen på lidt varierede måde virker lidt komisk og som en anakronisme til Leth selv.